20 af de praktiserende læger i Lolland Kommune er over 55 år. Og af dem er de 12 over 60 år. Adskillige af dem har lukket for nye patienter, og 150 borgere står uden egen læge. Der er ledige ydernumre, og to Maribo-læger måtte opgive at sælge deres praksis, da de ville pensioneres.
Og det bliver værre endnu, forudser socialdemokraten Bent Normann Olsen (A), der er næstformand i Region Sjælland. Hans partifælle, folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen har rejst spørgsmålet overfor sundhedsministeren, men uden held.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (C) føler sig ikke ansvarlig for, at lægemanglen vokser, har han svaret. Lennart Damsbo-Andersen spurgte efterfølgende ministeren, hvem der så var ansvarlig, men uden at få noget svar. Sundhedsministeren har dog givet tilsagn om at ville medvirke til en løsning på problemet, men vil afvente den såkaldte praksiskommissions redegørelse.
- Jeg er ikke i tvivl om hvor ansvaret ligger. Det gør det hos Sundhedsministeren. Problemet er bare, at Sundhedsministeren ikke mener det ligger hos ham. Ministeren har nedsat en kommission, som skal komme med en redegørelse oktober. Der efter skal der så kigges på, hvilke muligheder der for at gøre noget ved situationen. - men det kan jo tage år inden der bliver gjort noget.
- Den tid hvor der er praktiserende læger og familielæger render nok ud på et tidspunkt. Man bliver nødt til at finde ud af,, hvordan man skal organisere lægerne på en anden måde. Det kunne være, at lægerne skulle tilknyttes sundhedscentre, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Peter Hansen og Margit Olsen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde