Lærerne får mere fleksibilitet

Foto: Polfoto, arkivfoto

Aftale om arbejdstid skrevet under af kommune og lærerforening.

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND-FALSTER Lolland-Falsters Lærerforening og Lolland Kommune har underskrevet en aftale om lærernes arbejdstid, der giver mere fleksibilitet.

Aftalen træder i kraft 1. august i år og er foreløbigt kun gældende i et år, men ifølge Birger Hindborg Petersen, der er formand for Lolland-Falsters Lærerforening, er der gode muligheder for at forlænge aftalen. I næste uge skal han forhandle med Guldborgsund Kommune for at forsøge at indføre en lignende arbejdstidsaftale her.

Det centrale i aftalen er fleksibilitet. Hidtil har lærerne været forpligtet til at være på skolen i 40 timer om ugen, men i den nye aftale får de selv råderet over fire af de ugentlige timer.

- Samlet bliver det 160 timer om året, som lærerne må lægge, hvor det passer dem bedst. Det giver bedre arbejdsmiljø og en bedre skole, mener Birger Hindborg Petersen.

- Vi har lyttet til lærerne og erkender, at de har rigeligt at se til, siger formanden for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune, Kasper Roug (S).

Læs mere i Folketidendes papiravis torsdag.