Lalandia glæder sig over hjælpepakken fra staten
En gabende tom parkeringsplads og et skilt, der fortæller, at Lalandia er lukket ned - foreløbig indtil søndag 29. marts. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Kun i booking-afdelingen er der i disse dage lynende travlt med at finde nye ferietider og svare på spørgsmål.
RØDBYHAVN Da Lalandia i sidste uge lukkede ned, blev langt de fleste af de flere hundrede medarbejdere sendt hjem - uden at blive afskediget, men med opfordring til at gøre brug af afspadseringsdage.
- Men nu er der heldigvis kommet hjælpepakke fra Folketinget, konstaterer direktør Karsten Juhl, Lalandia.
Det letter presset i forhold til medarbejderne, og det betyder, at feriecentret kan lukke endnu mere ned, end det skete i første omgang.
- Vi bevarede således i første omgang halvdelen af medarbejderne i den tekniske afdeling: Her skrues ned til bare en enkelt medarbejder, der kan holde øje med vigtige installationer.
Mens der således er lukket ned for det meste af Lalandia, er der travlt i bookingafdelingen.
Her er medarbejderne ikke bare blevet på job - de er også suppleret for at have kapacitet til både at svare på de mange spørgsmål, der kommer i disse dage, og for at kontakte de mange, der har booket ophold i den nærmeste tid.
- De får invitationen til at ændre deres bookning til et tilsvarende ophold senere på året, siger Karsten Juhl.
Han glæder sig over, at medarbejderne kun møder positive reaktioner. Der er en udbredt forståelse for den specielle situation.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker