Lalandia kigger nye veje: - Hr. Plys kan ikke erstattes
Hr. Plys (i midten) har optrådt mere end 10.000 gange i Lalandia i Rødbyhavn og Billund, men til nytår er det slut. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen, FT
Tryllekunstneren og entertaineren Niels Plys stopper i Lalandia til nytår. Feriecentrets ledelse erkender, at det bliver svært at finde en direkte afløser, så i stedet kigger man nye veje, for der skal stadig være underholdning til gæsterne.
Dermed skal feriecentret finde en anden måde at skabe underholdning for deres gæster i fremtiden.
- Det bliver lidt underligt. Han har jo så at sige tryllebundet vores gæster i 36 år. Vi har jo mange gæster, der kommer igen og igen, så vi har fået mange reaktioner på det fra folk, der selv har oplevet ham, da de var børn. Han har haft en kæmpe betydning for os, og vi kan og vil ikke erstatte Plys. Det kan ikke lade sig gøre, siger centerdirektør i Lalandia Rødby, Karsten Juhl.
Men selvom man ikke kan finde en anden som Hr. Plys, så kommer der en anden form for sceneunderholdning i stedet. Spørgsmålet er bare, hvad det bliver.
- Når vi alligevel sidder i denne situation, så skylder vi os selv at tænke det godt igennem. Men det kunne blive noget med at hente nogle kunstnere ind udefra til forskellige lejligheder.
Annonce
- Vi vil også prøve at finde på noget, som vi kan præsentere i alle vores tre centre, og som kendetegner Lalandia, forklarer Karsten Juhl og nævner det allerede kendte Monky Tonky som en mulighed.
Artiklen fortsætter under billedet.
Centerdirektør Karsten Juhl fra Lalandia Rødby lægger ikke skjul på, at Hr. Plys efterlader et tomrum, når jan stopper i Lalandia til nytår. Arkivfoto: Flemming K. Karlsen.
Han nævner også, at man vil tænke i en form for underholdning, som både henvender sig til Lalandias danske og udenlandske gæster.
- Vi får flere og flere gæster fra blandt andet Tyskland, Holland og Sverige, så måske skal det være nogle shows med uden så meget tale, men med musik, mimik og så videre, siger Karsten Juhl.
Hr. Plys optræder for sidste gang i Lalandia nytårsaften, 31. december, klokken 20.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker