Otte PH-lamper af den store og kostbare kogleformede slags er i weekenden blevet stjålet fra Stokkemarke Kirke.
Samtidig er der ødelagt et vindue og en dør i våbenhuset, og sammen med andre skader anslår menighedsrådsformand Christian Krag, at der i alt er sket skader for 800.000 kroner.
- Tyvene må være kendt med forholdene, og de må have været flere om det. For lamperne hang fire meter oppe. De er meget store og hver af dem vejer 55 kilo, så det kræver gode kræfter at få dem ned, når de er klippet fri, siger han.
Tyveriet er sket mellem fredag klokken 16 og søndag klokken 8, hvor det blev opdaget. For to uger siden blev der også stjålet lamper fra kirken. Da gik det udover to udendørs-lamper, som også er dyre PH-lamper. Dermed er det tredje gang på to år, at der bliver stjålet lamper fra kirken.
- Det ligner planlagt arbejde, siger vagtchef John Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, som opfordrer folk til at henvende sig, hvis de har set noget usædvanligt i nærheden af kirken.
I første omgang lød meldingen på, at tyveriet løb op i 400.000 kroner, men efter at have inspiceret kirkerummet nærmere efter tyveriet, er det altså blevet forhøjet til det dobbelte.
Peter Foersom og Jakob Poulsen
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker