Landmand skal genetablere dele af dige

TÅGERUP Det var en overtrædelse af museumsloven, da en landmand ved Tågerup over årene 2002 til 2012 fjernede i alt 188 meter gammelt dige på sin jord: Nu er det varslet overfor landmanden, at han vil få et påbud om at genetablere de dele af diget, der er forsvundet.

Sagen startede tilbage i 2018, hvor Lolland Kommune gjorde opmærksom på, at man havde konstateret en ændring i det beskyttede dige - samtidig fik de to matrikelejere, sagen vedrører, vejledning om, at de kunne søge dispensation til den delvise nedlæggelse af diget, der var sket.

Selv om begge berørte jordejere søgte dispensation, hjalp det ikke. Efter en besigtigelse på stedet i maj sidste år endte kommunen med 20. september sidste år at give afslag på dipensation.

Den afgørelse klagede den ene over, men 24. marts stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunens afslag på dispensation.

På den baggrund har Slots- og Kulturstyrelsen nu varslet påbuddet om genetablering.

Undervejs i forløbet har Museum Lolland-Falster oplyst til Lolland Kommune, at "diget stammer fra udskiftningen af Tågerup i 1795, og vidner om tidligere tiders matrikulære inddeling, hvorfor diget har en høj kulturhistorisk værdi". Der er tale om et dige på 406 meter, der er en rest efter et samlet digesystem på omkring 710 meter.

Foruden den kulturhistoriske værdi har kommunen i sit afslag på dispensation henvist til en "høj landskabelig værdi", og "høj biologisk værdi som levested for agerlandets vilde plante og dyreliv". Det kan i øvrigt ikke udelukkes, at diget har betydning for særligt beskyttede arter som padder og flagermus.

I sin klage over kommunens afslag på dispensation har landmanden blandt andet anført, at der ikke har været et dige, men kun et læhegn - som i øvrigt er delvis ændret i forbindelse med kommunal rørlægning af et vandløb i 1985 og kabellægning af elmaster i 1998.

Og skulle der være tale om et dige, er det ifølge jordejeren ikke beskyttelsesværdigt: uden landskabelig betydning, idet det ligger i intensivt drevet landbrugsland og ikke er forbundet med andre læhegn, diger eller større naturområder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet mener i deres afgørelse ikke, at et dige skal være både landskabeligt, biologisk og kulturhistorisk værdifuldt for at være beskyttelsesværdigt.

- I nævnets praksis er der navlig lagt stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønsker, mv, hedder det i nævnets afgørelse.

I det påbud, der nu varsles fra Slots- og Kulturstyrelsen, får landmanden nøje anvisninger på, hvordan det gamle dige kan genetableres - og bringes tilbage til tidligere bredde på tre meter de steder, hvor ploven har reduceret det ned til 1,9 meter:

- Diget opbygges til en bredde på 3 meter og en højde på mindst 0,5 meter, da jorden med tiden vil sætte sig. Højden måles fra markoverfladen, og grøfter eller forsænkninger medregnes ikke. Overgangen til den bevarede del af diget skal udføres jævnt, dog skal der tages forbehold for, at det reetablerede dige med tiden forventes at synke. Det reetablerede dige skal derfor opbygges ca. 20 % højere end den bevarede del.

Landmanden bliver i øvrigt anbefalet at bruge næringsfattig råjord til at bygge diget af. Markjord vil blot fremme "trivielle, næringselskende kulturplanter".

Når diget er bygget, skal Slots- og Kulturstyrelsen have besked: Så kommer man på tilsyn.