LANDSBY HAR FÅET HJERTESTARTER
Der skulle samles 4.000 kroner ind til en hjertestarter i Næsby. Da hatten gik rundt, blev der samlet 9.000 kroner ind blandt landsbylavets medlemmer. Modelfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
NÆSBY: Da Næsby og Omegns Landsbylaug opstod i 2021, var et af de helt klare formål at få sikret en hjertestarter til byen.
Ansøgningen til fondene bar ikke umiddelbart frugt, så medlemmerne måtte finde nogle andre løsninger.
Ved fælles hjælp, knofedt og snilde fik foreningen gennem Tryg fremskaffet en hjertestarter, men der manglede stadig en løsning for det varmeskab, en hjertestarter skal være placeret i for at sikre fuld funktionalitet.
Hatten gik rundt
Det er ikke en gratis omgang, så på foreningens generalforsamling gik hatten rundt, og resultatet blev meget bedre end forventet.
Der var brug for 4.000 kroner, men der blev samlet 9.000 kroner ind. Det opfattes som en klar indikation på et godt sammenhold i den ny forening.
Hjertestarteren er nu etableret og registreret, og adskillige medlemmer af foreningen er nu tilmeldt systemet med hjerteløbere, så der er muligheder for hjælp i Næsby og omegn.
Et af medlemmerne, Leif Adamsen, der er paramediciner, underviste på generalforsamlingen i livreddende førstehjælp ved hjælp af hjertestarteren, og det tiltag fik endnu flere medlemmer af foreningen til at melde sig som hjerteløber.
Hjertestarteren er placeret ved indgangen til Næsby Auto, der ud over at være sponsor afholder driftsomkostningerne ved hjertestarteren, så foreningen er sikret den fortsatte tilstedeværelse af Næsbys nyeste mekanik.
- Vi håber aldrig nogensinde at skulle gøre brug af hjertestarteren - men nu er vi bedst muligt klædt på til at imødekomme hjertestop, siger Næsby og Omegns Landsbylaugs formand, Gry Hernø.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde