Lang ventetid i udsigt ved færgerne

Fra i dag starter sommerferien og det betyder store udrejse dag. Det betyder masser af trafik på de lokale veje til færgerne i Gedser, Rødby og Tårs og lang ventetid ved færgerne, hvis man ikke har sikret sig en billet på forhånd.

Gedser-Rostock kan melde om udsolgt på alle afgange, på nær en enkelt fredag klokken 9, ellers er der ikke flere ledige afgange før lørdag morgen. Ligesom der er langt imellem en ledig afgang på Tårs Spodsbjerg ruten. På Rødby Puttgarden er der endnu ikke meldt om udsolgte afgange.

Hos færgeselskabet Scandlines, som sejler de to tysklandsruter, betyder sommerferien også dyrere billetter på Gedser-Rostock ruten. Uden for højsæsonen, som startede 6. juni og varer indtil midten af september, er prisen for en normal enkeltbillet med en bil 650 kroner. Den pris stiger fredag, lørdag og søndage i højsæsonen til 885 kroner. En enkeltbillet på Rødby-Puttgarden er tilsvarende steget fra 480 kroner til 560 kroner.

Tårs-Spodsbjerg holder prisen på 240 kroner for en enkeltbillet uanset sæson.




Fra i dag starter sommerferien og det betyder store udrejse dag.

Offentliggjort Sidst opdateret