Havnepladsen ligner sig selv, men det er farligt at færdes for tæt på kajen.
- Biler og trucks faldt pludselig en meter ned igennem underlaget, viser formand for Langø Havn I/S, Erik Rasmussen.
- Jernet var tæret op, så vandet trak ind og underminerede området, så nu bliver der slået tykke teakplanker ned i stedet. Bag ved plankerne hældes beton, så det hele fyldes op, og når det er færdigt, håber vi, at kommunen kommer og asfalterer, så her bliver pænt igen.
Langø Havn ejes i fællesskab af 21 interessenter, hvoraf halvdelen er havnens aktive erhvervsfiskere. Da havnen er privatejet, skal de selv betale for renoveringen, som beløber sig til cirka 1,2 millioner kroner.
- Halvdelen får vi fra EU, mens vi må ud at låne den anden halvdel. Ellers ville vores kasse blive drænet, og der ville ikke være penge til den daglige drift, siger Erik Rasmussen.
Arbejdet var ubetinget nødvendigt, men der er også en anden årsag til, at Erik Rasmussen glæder sig over, det bliver udført:
- Langø Havn blev grundlagt 1. december 1909, så næste år kan vi fejre 100 års jubilæum, og så skal alt gerne se pænt ud.
Ulla Rüth
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet