RØDBYHAVN: Et omkring to kilometer lang kø af lastbiler holder fredag aften i det sydgående spor på motorvejen ved Rødbyhavn. Presset på Scandlines’ færger er nemlig så stort, at de sejler stopfyldte mod Tyskland, og hele opmarchpladsen ved færgerne er fyldt med ventende lastbiler.
Opmarchpladsen ved færgerne er fyldt op. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Det skyldes først og fremmest, at Scandlines mangler færgen ”M/F Schleswig-Holstein”. Den sejler sædvanligvis på Rødby-Puttgarden, men har de seneste tre uger været på et planlagt ophold på et skibsværft i Polen.
- Det, kombineret med, at det er store fragtdage, og at der er meget persontrafik op til påsken, skaber lidt ekstra kø - især for lastbiler, fortæller kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen fra Scandlines.
Lastbiler i kø ved Rødbyhavn fredag aften. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Hun fortæller, at færgerne på ruten kun har lastbiler på det nederste dæk, mens personbilerne er på det øverste, og at det er med til at sætte en grænse for, hvor mange lastbiler, der kan komme om bord. Scandlines forventer dog, at køen vil aftage i løbet af aftenen.
- Vi kan ikke sige præcis hvornår, men i takt med, at tilstrømningen af lastbiler ebber ud, og personbilerne heller ikke kommer i lige så stort tal, får vi ryddet op i det, siger hun.
Annonce
I takt med, at tilstrømningen af lastbiler ebber ud, og personbilerne heller ikke kommer i lige så stort tal, får vi ryddet op i det.
Lastbiler i kø ved Rødbyhavn fredag aften. Foto: Claus HansenClaus Hansen
”M/F Schleswig-Holstein” får i øvrigt ordnet en række ting under sit værfts-besøg i Polen. Den får en omgang silokonemaling, en frekvensomformer og et marine evacuation-system bliver skiftet, analoge kameraer bliver udskiftet med digitale og ikke mindst bliver toiletterne shinet op.
- Vi havde selvfølgelig håbet på, den var tilbage, inden påsken stod for døren. Det skulle den også gerne være, men desværre først søndag, bemærker Anette Ustrup Svendsen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde