To beskadigede biler, den ene inde i en have efter at have nedlagt et skilt, stod og ventede da politiet i går ved godt 11-tiden ankom til krydset Linköpingvej-Sandvikenvej i Nakskov.
Her havde det kort forinden sagt bang, da de to biler tørnede sammen.
Ingen kom noget til, men der var heller ikke skyggen af bilister da politiet ankom. Til gengæld havde begge sørget for at låse bilerne inden de gik. Politiet fik senere fat i begge parter.
Størst skade skete der på personbilen, som var kantstensparkeret - og aflåst - da politiet ankom. Foto: Mogens Warrer
Uheldet skete ved at en 31-årig mand fra Slagelse kom kørende ad Sandvikenvej mod sydøst. Ved Linkøbingvej var han ikke opmærksom på sin vigepligt, så han kørte ind i en varebil, ført af en 54-årig mand fra Horslunde. Han kom fra Linkøbingvej mod sydvest og fortsatte ind i en have.
Der skete kun materiel skade.
Mogens Warrer
mw@folketidende.dk
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker