Ledige senge i Errindlev

Beboerforeningen i Errindlev vil nu finde ud af, hvor mange ledige senge i området, der kan stilles til rådighed for gæstende turister.
 
Beboerforeningen regner med at kunne hente 150.000 kroner i Velfærdsministeriets Landdistrikspulje, og de penge skal blandt andet bruges til en fælles markedsføring af de ledige senge i Errindlev og til at beregne, hvad det vil koste for den enkelte at komme i gang med udlejningen.
 
Foreløbig er borgerne i Errindlev, Olstrup, Tågerup, Torslunde og Fuglse sogne inviteret til et møde i Errindlev-Hallen den 23. februar. Her kan de dels høre mere om ideen, og fortælle, hvor mange ledige værelser, de har til turisterne




- Kom og sov hos os. Sådan lyder opfordringen fra Errindlev Beboerforening.

Offentliggjort Sidst opdateret