Lig fundet i Nakskov Havn er identificeret
Den mand, der fredag blev fundet død i havnen i Nakskov, bar et billed-id i lommen.
NAKSKOV Man kender stadig ikke de nærmere omstændigheder for, hvordan den mand, der fredag eftermiddag blev fundet død i Nakskov Havn, havnede i bassinet.
Men efterforskere fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har fundet et billed-id på den afdøde, og hans identitet er derfor kendt. Manden blev født i 1950 og kom fra Nakskov. Det udtaler politiets vagtchef lørdag morgen.
Der blev slået alarm til 112 fredag eftermiddag kort før klokken 16.15, hvor manden blev fundet liggende livløs i vandet omtrent ud for Nakskov Roklubs klubhus.
Falck og Lolland-Falster Brandvæsen satte en båd i vandet og fik manden op ad vandet, men her kunne redningsmandskabet blot konstatere, at hans liv ikke stod til at redde.
Hvor længe manden har ligget i vandet og de nærmere omstændigheder omkring ulykken kendes endnu ikke. Politiets vagtchef oplyser dog, at der umiddelbart ikke er noget, der tyder på, at der er noget mistænkeligt ved dødsfaldet.
Derfor er der heller ikke foretaget et ligsyn endnu, forklarer vagtchefen lørdag morgen. Når ligsynet er foretaget, vil man vurdere, om der er grund til også at lave en obduktion på den afdøde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned