Lig stadig ikke identificeret

Det står stadig hen i det uvisse, om det var en af de savnede tyrkiske søfolk fra det kæntrede fragtskib Omer N, som i søndags drev i land på Albuen på Lolland.

Der var ligsyn i går, men det bragte ikke politiet nærmere en identifícering af den afdøde. Liget er derfor nu sendt videre til nærmere undersøgelser på Retsmedicinsk Institut i København, hvor man blandt andet har mulighed for at lave undersøgelser af den afdødes tandsæt og dna.

Politiet har dog stadig en fomodning om, at det er en af de savnede søfolk, man nu har fundet. Ifølge Ove Møller Nielsen, der er leder af beredskabsafdelingen i Nykøbing og som deltog i ligsynet, bygger ordensmagten formodningen på, at liget var iført undertøj af et tyrkisk mærke, som normalt ikke sælges i Vesteuropa.

Politiet forventer, at der foreligger et resultat af undersøgelserne fra Retsmedicinsk Institut en af de nærmeste dage.




Liget af den mand, som søndag drev op på stranden ved Albuen, er stadig ikke identificeret. Gårsdagens ligsyn gav ikke nogen afklaring, men politiet tror fortsat, at der er tale om en af de savnede sømænd fra Omer N.

Offentliggjort Sidst opdateret