Når eleverne på ungdomsuddannelserne på Lolland-Falsters nye erhvervsskole, CELF, møder op på Nakskov-afdelingen på mandag efter overstået ferie, vil de blive budt velkommen af den 24-årige Linda Petersen - nok bedre kendt som dronningen af dansk stand-up, Linda P.
Måske bliver velkomsten ikke så venlig og høflig som den, uddannelsesdirektør Carsten Toft Nielsen har planlagt, men til gengæld yderst underholdende og morsom.
Linda P. dukkede op på arenaen da hun i 2004 tog 2. pladsen ved DM i stand-up.
Eleverne bydes velkommen på Nakskov Teater klokken 12 på mandag, og det er en lidt historisk dag.
EUC Lolland og CEUS i Nykøbing F. er nemlig fusioneret under det nye navn CELF, der står for Center for Erhvervsrettede uddannelser på Lolland-Falster. Undervisningen skal foregå i Nakskov, Maribo og Nykøbing F.
Carsten Toft Nielsen er som hidtidig uddannelseschef på EUC Lolland udnævnt til uddannelsesdirektør i CELF med ansvar for de tekniske erhvervs- og efteruddannelser i Nakskov og Maribo samt ansvar for HG, handelsgymnasiet (hhx), det tekniske gymnasium (htx) og de videregående uddannelser.
Haarder i Nakskov
Officielt navngives den nye uddannelsesinstitution først på onsdag 13. august i Nykøbing F. med deltagelse af undervisningsminister Bertel Haarder.
Bertel Haarder vil forinden besøge afdelingen på Nakskov Uddannelsescenter, hvor han vises rundt og får lejlighed til at møde elever og lærere. mow.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned