Gert Mortensen, tidligere socialdemokratisk borgmester i Rødby og nuværende medlem af Lolland byråd, er utilfreds med, at aftalen om en Fast forbindelse over Femern ikke indeholder den optimale linjeføring for togtrafikken.
- Jeg er skuffet over, der i aftalen ikke er en totalløsning. Det er dog positivt, at der kommer tosporet elektrificeret togbane fra Ringsted til Rødby. Det er vi mange, som har kæmpet for i mange år, siger Gert Mortensen.
Den tidligere borgmester mener at som linjeføringen ligger i aftalen, vil der blive flere flaskehalse for togene undervejs.
Der er lagt op til, at jernbanen skal gå over Storstrømsbroen, som er enkeltsporet. Gennem Nykøbing Falster og over Kong Frederiks den IX bro, som også er enkelsporet. Over Femern Sund-broen, som er enkelt sporet, plus endnu en strækning i Tyskland, som bevares enkeltsporet.
- Den manglende totalløsning for jernbanen minder om den besparelse, som i mange år gjorde motortrafikvejen ved Guldborgsunds tunnelen farlig, siger Gert Mortensen.
- Selv med en elektrificering på strækningen mellem København og Rødby kan strækningen ikke leve op til europæisk standard om højhastighedstog, når togene skal ned i fart flere steder på grund af gamle enkeltspors broer.
Margit Olsen
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker