LO-boss graver til bro

Den nye formand for LO, Harald Børsting, kommer onsdag til Rødbyhavn.

Her vil han sammen med forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, 3F, borgmester Stig Vestergård, Lolland Kommune og den socialdemokratiske folketingskandidat, Vibeke Grave, tage et første spadestik til den kommende Femern Bælt-forbindelse.

- Slut med flere undersøgelser om Femern-forbindelsen, hedder det i forbindelse med arrangementet. Arrangørerne lægger vægt på det meget store antal arbejdspladser, der vil blive skabt i forbindelse med byggeriet. Det er i øvrigt ikke første gang, der bliver taget første spadestik til broen - og det bliver formentlig heller ikke sidste.




Nyvalgte LO-formand Harald Børsting vil onsdag tage det første spadestik til Femern Bælt-forbindelsen

Offentliggjort Sidst opdateret