Opdateret 13.28 med oplysninger fra Andreas Karberg.
Musikfestivalen Whitsun, der finder sted pinsedag ved Christianssæde udenfor Maribo, har fået fat i et af de helt store navne til næste års festival, som finder sted søndag 19. maj.
Festivalen afslører fredag formiddag på sin facebookside, at Rasmus Seebach bliver første navn på plakaten til 2024-udgaven af Whitsun.
- Vi tror på Whitsun, og det betyder, at vi skal have nogle gode navne. Jeg har selv hørt Rasmus Seebach til en koncert engang, og jeg tror, at han vil passe rigtig godt til os. Han kan i den grad få publikum med, fortæller Andreas Karberg, der er indehaver af Christianssæde og medarrangør af Whitsun.
Rasmus Seebach er som nævnt det første navn, der offentliggøres, og flere følger efter i den kommende tid.
Annonce
- Der kommer mange andre rigtig fine kunstnere fra den danske musikscene. Vi sparer i hvert fald ikke på den økonomiske side af musikudbuddet. Vi får et bredt program, og der bliver også noget for det lidt yngre publikum.
- Og på talk-scenen kommer der også nogle interessante navne, lover Andreas Karberg og tilføjer, at man har lukket aftalerne med de medvirkende.
I år blev der solgt 2.700 billetter til festivalen, men ambitionerne for 2024 er noget højere, og det er også i det lys, at man skal se Rasmus Seebachs deltagelse.
Der kommer også nogle nyheder i forhold til park-indretningen, hvor scene 2 og talk-scenen begge bliver større, ligesom man ændrer lidt på placeringen af scenerne, oplyser Andreas Karberg.
- Der kommer til at foregå noget hele tiden, lover han.
Billetsalget begynder på Ticketmaster tirsdag, 31. oktober, klokken 10, men man kan allerede nu købe billetter hos Meny i Nykøbing (Parkvej), Maribo og Nakskov.
Rasmus Seebach har tidligere optrådt på Lolland - blandt andet i forbindelse med Maribo Rock i Hylddalen i Maribo i 2010, hvor nedenstående billede er fra.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker