Køkkenchef Martin Rommel fortalte, at takeaway ikke kommer i spil som en nødløsning til indtjening. Det giver for lidt penge - og også takeaway spreder smitte, påpegede han. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Handlende skuffede over, at statsministeren ikke lukkede alle ned.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV - Har du noget sprit, du ikke længere skal bruge?
Sådan lød spørgsmålet fra Dan Mathiesen, som i går formiddag kom ilende fra Geertsen Radio Eftf. hen til Martin Rommel i Café Surt & Sødt. Det skete, efter handelslivets rammer igen var under forandring efter statsministeren udmelding om, at frisører og caféer med flere var lukket ned fra klokken 10.
Dan Mathiesen var heldig og fik en håndsprit overdraget af Martin Rommel.
Han var kun til stede i sin café for at afvikle en sidste bestilling, derfra er der helt lukket ned indtil 30. marts.
- Det er hamrende øv, sagde han.
Annonce
- Men også nødvendigt.
Da udmeldingen kom, var Martin Rommels tanke derfor blot: "endelig!"
Men ifølge ham burde statsministeren endda gå endnu hårdere til værks og lukke ned for alt andet end fødevarer og apoteker.
- Hvis vi vil til bunds i det her virusudbrud, nytter det ikke noget, at nogle er åbne, og andre er lukkede, sagde han.
Og det budskab gik igen, da Folketidende var rundt til flere af de handlende i centrum.
- Der bliver taget små skridt, hvor der skulle tages store, sagde Christina Rasmussen fra Station 29.
- Jeg kan ikke forstå, de (regeringen, red.) ikke har lukket os. Jeg sad og ventede på det, for så ville folk blive hjemme, så vi kunne få rent bord og ryddet op i det hele, sagde Berit Rasmussen fra Butik Berit og tilføjede:
- Vi taber alligevel allerede penge.
For de handlende er omsætningen faldet drastisk, lød det samstemmende. Bortset fra i Bog & idé.
- Vi har faktisk kunder. I torsdags og fredags skulle alle have bøger og spil til børnene, i mandags var det opgavebøger, fordi Aula brød ned under presset, og vores puslespil er udsolgt, men vi har fået nye forsyninger, fortalte Birthe Kristensen.
Annonce
I Damernes & Herrernes Frisør var indehaver Kristina Rasmussen travlt beskæftiget med at aflyse tider.
- Jeg sov ikke så godt i nat, fortalte hun.
Bekymret, som hun var for sin forretning og sit personale i forhold til, hvor længe hun kommer til at holde lukket. Regeringen bebudede i går, at en hjælpepakke er undervejs.
- Helbred er vigtigere end penge, og penge skal vi nok tjene igen, sagde Kristina Rasmussen (til venstre). - Men der skal helst ikke gå mange måneder, tilføjede hun. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Christina Rasmussen fortalte, at kunderne er næsten væk, så der bliver gjort hovedrent i disse dage. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Ferri lukkede allerede i torsdags Cafe Bita, fordi der var så få kunder og for at få knækket smittekæden. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Puslespillene er blevet revet væk, fortalte Birthe Kristensen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Berit Rasmussen så hellere, at alt lukkede ned, så perioden med coronavirus blev så kort som mulig. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker