- Som Jakob Ellemann siger "Op ad bakke er også fremad", sagde formand for Venstre Lolland, Henrik Høegh, der blev genvalgt til posten ved generalforsamling.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Meningsmålingerne på landsplan har set bedre ud, og på landsplan forsøger Venstre stadig at få hovedet oven vande igen efter det dramatiske formandsskifte og den efterfølgende faneflugt i folketingsgruppen.
Den for partiet så svære tid blev da også nævnt, da Venstre Lolland holdt generalforsamling tirsdag aften.
- Især starten på 2021 blev voldsom med ny formand, afgang af næstformand og en række folketingsmedlemmer som forlod partiet, heriblandt vores lokale Marcus Knuth, som ikke holdt længe, da der blev lidt modvind. Den tid vil vi, der oplevede det, sent glemme, sagde formand Henrik Høegh i sin beretning.
Han kunne dog glæde sig over, at Venstre lokalt ikke har haft samme modvind. Medlemsskaren er i status quo på cirka 175 medlemmer, og kommunalvalget endte også med et resultat med status quo på fem byrådsmedlemmer valgt ind - heraf fire nye.
- Vi blev spået et dårligt kommunalvalg, fordi vi havde stor udskiftning. Vi fik en lille fremgang. Jeg tror og håber på, at det samme bliver tilfældet med det kommende folketingsvalg, sagde Henrik Høegh, der takkede både kandidaterne og baglandet for deres indsats under kommunalvalgkampen.
Annonce
Generalforsamlingen bød også på en større udskiftning i bestyrelsen. Tre bestyrelsesmedlemmer - Tina Milkowski, Michael Karstensen og kasserer Randi Pedersen - havde meddelt, at de ikke ønskede at genopstille. Samtidig udtrådte de nyvalgte byrådsmedlemmer Knud Knudsen og Merete Meyer. I stedet blev Helle Daugbjerg, Jens Erik Kistrup, Helle Strufe og Hans Ole Sørensen valgt ind - sidstnævnte blev under protest ny kasserer.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker