Lokal vin på kortet hos tre nye Michelin-restauranter
Karin Hvidtfeldts Gåsefod fik ben at gå på. Mange ville gerne smage. Foto: Marianne Knudsen
Marianne Knudsen
Der var mulighed for selv at smage den fredag i Nakskov.
LOLLAND: Med alt udsolgt og dermed godt 200 besøgende blev arrangementet med Øl- og Vinsmagning i Nakskov Idrætscenter fredag aften en stor succes.
Ikke mindst også fordi alle var positive. Deltagerne gentog igen og igen, at de kom for at støtte, når der foregik noget lokalt - og at arrangementet så tilmed var godt, var et ekstra plus.
Publikum kunne besøge otte forskellige stande, hvor der rundhåndet blev delt smagsprøver ud på øl, vin og spiritus. Blandt deltagerne var Hideaway Vingård fra Fejø, hvor ejeren, Karin Hvidtfeldt, glæder sig over, at yderligere tre Michelin-restauranter nu vil have hendes vin på vinkortet.
Der er tale om Restaurant domestic i Aarhus, der har en Michelinstjerne, samt Restaurant Hærværk i Aarhus og Restaurant Moment på Djursland, der begge er tildelt Michelin Green Star 2023 i Michelins Nordic Guide i 2023.
Udmærkelsen tildeles restauranter, der gør noget helt særligt for bæredygtighed ved at benytte friske, lokalt dyrkede grøntsager, urter og lignende råvarer i deres retter.
- Hvad får du og vingården ud af at stå i Nakskov en fredag aften og uddele smagsprøver?
- Jeg håber at komme til at snakke med en masse, og at de så kommer til Fejø til sommer og smager mine vine og spiser frokost på mit traktørsted på vingården, og så vil jeg gerne bakke op om de lokale vinhandlere, der sælger min vin, siger Karin Hvidtfeldt.
Hideaway Vingård har også igennem flere år solgt blandt andet sin signaturvin, hvidvinen Gåsefod, til restaurant Kiin Kiin på Nørrebro, der også har haft en Michelinstjerne, men mistede den sidste år.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet