Lokalt bank-facit: Små lysglimt forude
Med et plus på knap 10 millioner kroner før skat og pæne stigninger på den almindelige bankdrift lyder karakteren "tilfredsstillende" for det halvårsresultat, som Lollands Bank, med hovedsæde i Nakskov, offentliggjorde i dag.
Det ømme punkt i regnskabet er - ikke helt overraskende - posten for nedskrivninger på lån og tilgodehavender. Denne post er vokset fra beskedne knap 600.000 kroner i første halvår sidste år til godt 11,3 millioner kroner i samme periode her i 2009.
- Jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi afskrive flere penge den kommende periode. Der kan komme flere problemer blandt kunderne. Men generelt vil jeg ellers sige, at resultatet for første halvår er i orden - i en samfundøkonomisk hård tid. Og generelt synes jeg også, at vi kan se lidt lys forude - selv om problemerne altså ikke er overståede, siger bankdirektør Anders F. Møller.
Lollands Banks deltagelse i bankpakke 1 belaster halvårsregnskabet med op mod fem millioner kroner. Forventningen for hele 2009-resultatet er fortsat klart højere end for 2008, hvor facit blev et plus på 3,7 millioner kroner efter et meget dårligt andet halvår 2008.
Lollands Bank kommer ud af første halvår med et plus på knap 10 millioner kroner. Tabskonto stiger - men direktør ser lys forude.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned