Museer kan ofte have et ry som lettere støvet steder, hvor udviklingen for mange, mange år siden er gået i stå. Sådan er virkeligheden ikke, og på Lolland-Falsters Stiftsmuseum er man faktisk på forkant med udviklingen.
Når historie-interesserede i fremtiden bevæger sig rundt ude i landskabet, hvor der har været interessante fund, skal mobiltelefonerne være med til at formidle den rette historie.
Det projekt fik torsdag Danske Banks "Danske Initiativpulje" til at støtte museet med 50.000 kroner.
- Med mobiltelefon-formidlingen kan museet nå ud til en ny generation, der ikke er bange for at bruge den nye teknik, siger Abelone Glahn, der er med i Danske Initiativpulje.
Mobil-projektet er endnu i opstartsfasen, men museumschef Ulla Schaltz håber, at det kan være køreklart i løbet af 2009.
- Med mobiltelefonen kan gæsten selv aktivere en eller anden form for historiefortælling. Det kan være en skuespiller, der fortæller historien på det sprog, som man ønsker, men det kan også være lyden af sværd fra en kampscene eller små filmsekvenser, forklarer museumschefen.
Den interaktive udstilling vil også kunne give den besøgende langt flere oplysninger.
- Man vælger så blot de sms-koder, der passer til de emner, de vil høre om, siger Ulla Schaltz.
Palle Nevad Frandsen
pnf@folketidende.dk
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker