LOKALT SOGN FÅR EN EKSTRA PRÆST
Lars Bruun indsættes i en midlertidig stilling frem til 1. juni 2023 til aflastning af de nuværende præster. Foto: Privat
Mogens Warrer
NAKSKOV: 1. december får Sankt Nikolai Sogn en ekstra sognepræst, idet biskop Marianne Gaarden har ansat den 53-årige Lars K. Bruun fra København i en midlertidig stilling frem til 1. juni 2023 til aflastning af de nuværende præster.
Halvdelen af tiden skal Lars Bruun være sognepræst, og den anden halvdel teologisk konsulent for Lolland-Falsters Stift. Lars Bruun har tidligere været sognepræst i Skovshoved og Esajas Kirke i København, men har også varetaget en række undervisningsstillinger. Han er for tiden konsulent for Københavns Kommune.
Lars Bruun har rødder i Nakskov. Hans farfar, Svend Aage Bruun, var maskinsnedker på skibsværftet og boede i Reventlowsgade, farmoren var damefrisør. Hans far, Jørgen Bruun, arbejdede i mange år i KFUM & K, senest som generalsekretær, og blev siden sognepræst. Han lever ikke mere. Lars Bruun kender Nakskov fra han kom der som barn på besøg hos farmor og farfar.
Den nye præst indsættes søndag 4. december i Sankt Nikolai Kirke, hvor der efter gudstjenesten bliver mulighed for menigheden til at hilse på ved et arrangement i sideskibet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde