Lokalt symfoniorkester nedlagt
Storstrøms Symfoniorkester har spillet i flere store kirker og sportshaller - her i Rødbyhavn Sportshal for nogle år siden.
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Besparelser og mangel på musikere tager livet af Storstrøms Symfoniorkester.
LOLLAND-FALSTER Efter rundt regnet 60 år med et lokalt symfoniorkester er det nu slut. Storstrøms Symfoniorkester, der frem til 1979 hed Lolland Falsters Symfoniorkester, er blevet nedlagt.
Det meddeler ensemblechef Claus Due.
Lukningen skyldes først og fremmest økonomi. På fem år er orkestrets budget - der betales af Kulturministeriet og de seks kommuner i Kulturregion Storstrøm - blevet mere end halveret fra 1,3 millioner kroner til mindre end 600.000 kroner. Samtidig har det i stigende grad været nødvendigt at hyre professionelle musikere for at besætte alle pladserne, og så slår de 600.000 kroner ikke til.
- Det er ganske simpelt hen ikke nok til at finansiere orkestret, fastslår Claus Due.
Tine Vinther Clausen (V), der er formand for fritids- og kulturudvalget i Lolland Kommune, ønsker ikke at kommentere lukningen. Hun forklarer, at den endnu ikke er endeligt konfirmeret af samtlige kommuner i kulturregionen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Martin Lohse (G), der er formand for både Kulturregion Storstrøm og for kultur, fritid og bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune.
Læs også artiklen "Lokalt symfoniorkester har spillet sidste koncert" i onsdagens Folketidende, hvor du også finder historiske fakta om orkesteret.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker