Lolland får et hårdt år

Lolland Kommunes administration er ved at forberede en økonomisk opbremsning og en bedre og strammere styring af de enkelte udvalgs budgetter, men der er bestemt ingen grund til at tage den sorte pensel frem og male fanden på væggen.  
Det siger både borgmester Stig Vestergaard (A) og kommunaldirektør Thomas Knudsen med baggrund i at 2008-regnskabet blev negativt med et trecifret millionbeløb, omkring 160 millioner kroner.
 
- Vi er stadig efter kommunesammenlægningen inde i en justeringsfase, hvor husholdningsbudgettet det ene år er større end det forrige. I 2007 havde Lolland Kommune således et overskud på 100 millioner. I 2008 var der så en tendens til at bruge mere end budgetteret, og det gik noget voldsomt ud over kassebeholdningen, siger kommunaldirektør Thomas Knudsen.
 
2009 stiller store krav til udvalgene om at overholde budgetterne, men vi vil ikke forringe servicen på blandt andet ældreområdet. Den udmelding står fast, siger borgmester Stig Vestergaard.




Lollands gør sig klar til økonomisk opbremsning efter dårligt 2008.

Offentliggjort Sidst opdateret