Lolland Kommune har det klart højeste udgiftsniveau
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Lolland Kommunes udgifter til socialt udsatte ligger tårnhøjt over gennemsnittet i Sjælland og hele landet.
LOLLAND Det var ikke just opløftende læsning, som medlemmerne af ældre- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune havde foran sig, da man på det seneste møde blev forelagt en analyse af det specialiserede socialområde.
Analysens konklusion er, at Lolland Kommune blandt kommunerne i Region Sjælland har det klart højeste udgiftsniveau på socialområdet for voksne.
- De økonomiske udfordringer vurderes at skyldes den strukturelle udfordring for Lolland på grund af det negative flyttemønster, der gør, at kommunen også fremadrettet har økonomiske udfordringer, som vanskeligt kan løses lokalt, lyder konklusionen.
Det er VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, der kommer med den triste konklusion.
Det, man i rapporten har sammenlignet, er udgifter til midlertidige og varige botilbud, socialpædagogisk støtte, personlige hjælpere, dagtilbud samt forsorgshjem og herberger.
Analysen viser, at Region Sjællands kommuners udgifter ligger på et niveau over landsgennemsnittet.
Der er færre indbyggere, som modtager hjælp, men samlet set er hjælpen blevet dyrere de seneste år.
I Region Sjælland ligger gennemsnittet af udgifterne på 8.140 kroner pr. 18-64-årig indbygger i kommunen.
Men Lolland Kommune ligger tårnhøjt over gennemsnittet på Sjælland med et forbrug på 13.700 kroner pr. 18-64-årig borger i kommunen. Det laveste forbrug har Roskilde med blot 6.451 kroner pr. borger. Det er under halvdelen af Lollands udgifter.
Ældre- og sundhedsudvalget har ikke kunnet gøre andet end at tage rapportens konklusion til efterretning.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde