Lolland Kommune tabte i retten: Nu vil borgmester råbe minister op
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke tid til at kommentere sagen om de udgifter, der drysser ned over Lolland Kommune, fordi Kofoedsminde ligger her, melder hendes presserådgiver. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard
Efter at Lolland Kommune for nylig tabte i Højesteret, vil borgmester Holger Schou Rasmusen have social- og boligministeren på banen.
LOLLAND: Det er ikke rimeligt, at Lolland Kommune skal betale en del af regningen for, at en kriminel og udviklingshæmmet grønlænder er anbragt på Kofoedsminde. Det mener borgmester Holger Schou Rasmussen (S), men for nylig slog Højesteret fast, at sådan er reglerne.
På Christiansborg er der gang i et arbejde med at revidere nogle af de regler, der har betydning for denne type sager. Derfor vil borgmesteren nu forsøge at præge den proces, så det sikres, at Lolland Kommune ikke skal påføres urimelige udgifter, blot fordi Kofoedsminde ligger her.
I den forbindelse har han for en uges tid siden siden skrevet et brev til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
"Den aktuelle situation er helt uholdbar, og det verserende lovforberedende arbejde nærmer sig sin afslutning", skriver han og beder om et møde med ministeren.
Den aktuelle situation er helt uholdbar.
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester
På mødet vil han gerne drøfte "en række etiske, juridiske og økonomiske problemstillinger i de gældende og kommende regler", skriver han og uddyber:
"Det er vigtigt, at der blive skabt rimelige vilkår for både de involverede kommuner og de berørte borgere. For Lolland Kommune er det en voldsom udgift, der vil betyde besparelser på et i forvejen lavt serviceniveau."
Folketidende har bedt Pernille Rosenkrantz-Theil om en kommentar til sagen, men det har hun ikke tid til, melder hendes presserådgiver. Holger Schou Rasmussen har heller ikke fået svar på sin anmodning om et møde.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie