Lolland og Guldborgsund kommuner har ydet støtte til uddannelseskontoret i Lübeck. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Et anderledes arbejdsmarked med stor lokal efterspørgsel på lærlinge har fået Lolland Kommune til at trække sig fra samarbejde om uddannelseskontor i Lübeck. Det er dog vigtigt at holde den dansk-tyske kontakt, fortæller udvalgsformand, der vil have indsatsen gentænkt.
LOLLAND/LÜBECK: Der skal tænkes i nye baner i forhold til Celfs uddannelseskontor i Lübeck, mener Lolland Kommunes social- og arbejdsmarkedsudvalg.
Udvalget skulle på seneste møde tage stilling til, hvorvidt man ville forlænge projektet, der udløber ved årets udgang, og her blev der sagt nej til at fortsætte det dansk-tyske praktiksamarbejde.
Uddannelseskontoret blev oprettet i juli 2015 med det formål, at unge fra Lolland-Falster, der har gennemført et grundforløb på Celf og ikke har kunnet få en praktikplads i Danmark, fik muligheden for at fuldføre deres erhvervsuddannelse i en virksomhed i Slesvig-Holsten.
- Vi har haft projektet siden 2015, fordi der på det tidspunkt her var mangel på lærlingepladser. Det kan man ikke sige er vores problem på nuværende tidspunkt. Man kan måske endda sige, at nogle af de tyske unge skulle kigge den her vej i stedet. Vi står med rigtig mange lærlingepladser, også på Femern, og dem vil vi jo gerne besætte med nogle lokale, fortæller Vibeke Grave (S), der er formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune.
Man bør kigge på muligheder for alternative samarbejder, der kan krydse den dansk-tyske grænse, mener Vibeke Grave (S), formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I Femern Bælt-Uddannelseskontoret støtter og rådgiver medarbejderne både de danske lærlinge, før og mens de opholder sig i Tyskland, samt de tyske virksomheder.
Annonce
Derudover informeres danske unge i folkeskoler og på erhvervsuddannelser om mulighederne på den anden side af grænsen, ligesom der arrangeres besøg i Tyskland.
Ifølge uddannelseskontorets årsrapport for 2021 er fire personer på langvarig praktik i Nordtyskland, mens seks personer har været på virksomhedsbesøg i Tyskland.
De seneste par år har coronapandemien dog også givet en række udfordringer i forhold til at gennemføre de grænsekrydsende praktikforløb.
- Vi er nede i nogle små tal, fordi der jo også er andre muligheder for vores unge lige nu. Alle løber efter dem, både uddannelsesinstitutioner og virksomheder, fortæller Vibeke Grave.
I 2021 var Lolland Kommunes udgift til Uddannelseskontoret cirka 75.000 kroner, hvoraf de omkring 23.000 ikke er blevet brugt og bliver tilbageført.
Projektet er blevet forlænget flere gange og udløber nu, som før nævnt, med udgangen af 2022.
Jeg synes jo, at det er en lidt ærgerlig ting, at vi nu skrotter sådan et projekt.
Vibeke Grave (S), formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget
Det betyder dog ikke, at samarbejdet på tværs af grænsen skal lægges ned, mener udvalget, der har bedt om mulige alternativer.
- Jeg synes jo, at det er en lidt ærgerlig ting, at vi nu skrotter sådan et projekt. Men det er, fordi at det er et af de steder, hvor vi egentlig laver et samarbejde med tyskerne. Derfor har vi også sagt i forbindelse med, at vi ikke forlænger indsatsen, at vi kunne godt tænke os at se nogle andre bud på samarbejder, vi kunne lave med tyskerne. De kommer jo tættere på i forbindelse med Femern-tunnelen. Men ville der være nogle andre projekter, der måske er lidt mere oppe i tiden og svaret på nogle af de udfordringer, vi står med, må man gerne komme med nogle projekter, der krydser grænsen, fortæller Vibeke Grave.
Både Lolland og Guldborgsund kommuner har ydet støtte til uddannelseskontoret, hvis to medarbejdere er blevet delvist finansieret af Interreg-projektet Region i Balance.
Foruden Celf og begge kommuners jobcentre har Agentur für Arbeit, Lübeck, Handwerkskammer Lübeck og Industrie- und Handelskammer zu Lübeck været partnere i projektet.
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Mystiske madbakker vakte undren: Kommer de fra Fælleskøkkenet?