Lollandsk meteorit mere værd end guld

Prisen på bare et enkelt gram meteorit af den sjældne type, der i januar faldt ned på Midtlolland, er omkring 570 kroner - eller mere end tre gange så meget, som et gram guld er værd.

Men trods mange henvendelser fra lokalbefolkningen har Geologisk Museum i København endnu ikke kunne konstatere nye fund, siden den tyske meteorit-jæger Thomas Grau fredag i sidste uge kom med 31 gram.
- Og det kan være det mindste af de måske tyve stykker, der er faldet ned, siger Thomas Grau til Folketidende.

Skal der findes flere rester af meteoritten, skal det være nu.
- Det er forår, og landmændene er på vej ud på deres marker. Græsset gror, og det samme gør alt andet. Det er indenfor de næste to-tre uger, hvis der skal findes flere meteoritter, siger Thomas Grau.

De lollandske er de såkaldte "kulkondritter", der stammer fra vort solsystems dannelse.




Prisen på bare et enkelt gram meteorit af den sjældne type, der i januar faldt ned på Midtlolland, er omkring 570 kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret