Lollandske Djämes Braun markerer jubilæum med ny musik

Duoen Djämes Braun bragede igennem lydmuren med storhittet "Fugle", der siden blev fulgt op af albummet "Modgift".

Det var i 2015, og de seneste otte år har Djämes Braun været et soloprojekt for Lasse "Pilfinger" Kramhøft, der stammer fra Lolland.

Nu markerer han tiåret for debutalbummet med en ny samling sange, der i høj grad er inspireret af hans rejser rundt omkring i verden.

Hvad har været drivkraften bag musikken denne gang?

- Jeg har brugt meget tid på at spille koncerter, skrive og producere sange til andre artister, men forrige år kunne jeg mærke, det kildede i fingrene for at åbne døren til Djämes Braun-universet igen.

- Sammen med en af mine venner tilbragte jeg tre dage i min mors hus på Lolland, hvor vi skrev et par sange. Så var jeg i gang, og efterfølgende var inspirationen nærmest uendelig. Når min radar pejler sig ind på noget, kan jeg ikke slippe det igen. Det er både en velsignelse og en forbandelse, men det er det, der altid har holdt mig i gang.

Musikken er til dels inspireret af dine rejser rundt i verden. Fortæl om én rejse, der har haft særlig betydning?

- Jeg er meget glad for at rejse rundt i verden og suge til mig af kulturer og ikke mindst subkulturer. Ofte har jeg for eksempel i Los Angeles haft en følelse af at kigge ind i en krystalkugle, fordi musikstudierne derovre summer af kreativitet og tendenser, der endnu ikke har mødt Europa.

- For et år siden rejste vi en håndfuld til Sydafrika for at komme tæt på musikken og arbejde med lokale sangere og musikere. Den første dag var vi til en stor festival med artister fra det meste af kontinentet. Alle kom med højenergiske shows med et enormt højt niveau af interaktion med publikum, som hele tiden bevægede sig. Også i køen til toilettet. Den oplevelse af samhørighed, kærlighed og fokus på musikken var overvældende og inspirerede til albummets titelnummer.

Hvad håber du at give de mennesker, der lytter til din musik?

- Djämes Braun er min legeplads, og jeg håber, at lytteren får sig en flyvetur ind i et univers, der kan inspirere, motivere eller give en pause fra hverdagens trummerum.

- De største komplimenter er fra folk, der fortæller, at mine tekster og musik har hjulpet dem igennem sorg, skilsmisser eller andre store livskriser. Samtidig håber jeg, at min musik kan hjælpe med at starte eller slutte dagen godt.

- Djämes Braun-universet har altid været overvejende positivt og legesygt, men der findes også sange med melankoli og semipolitiske sange i kataloget. Jeg har været meget ude og smage på livet og er det stadigvæk. Jeg håber at min musik kan løfte folk op, ud og sammen.

Tre anbefalinger til andre formater, der er inspireret af forskellige lande

1. Bogen "Soulshock - succes, sorg og store stjerner" af Pia Møller Søe og Niels Fez Pedersen

Da jeg gik i 6. klasse, så jeg en serie på DR, der handlede om Carsten "Soulshock" og hans forsøg på at slå igennem i USA. Det må man sige, han gjorde. Sammen med Cutfather producerede han den ene sang efter den anden med store amerikanske artister og var en kæmpe inspiration.

Jeg vidste, at det var det, jeg selv skulle. Ikke kun i Danmark, men også internationalt. Det var nærmest et manifest, og cirklen blev fuldendt, da jeg senere begyndte at arbejde med Cutfather. Sammen skabte vi til Jordin Sparks (amerikansk sangerinde, red.) nummeret "S.O.S (Let the Music Play)", der blev nummer et på Billboard-hitlisten.

Vil man høre mere om Soulshock, kan jeg i øvrigt anbefale niende afsnit i podcasten "Den nye stil", som er historien om dansk rap.

2. Filmen "Steppeulven" (2015) af Ole Christian Madsen

Filmen om det legendariske band er virkelig værd at se. Faktisk blev jeg spurgt, om jeg ville lave titelsangen til den. Jeg takkede nej af ærefrygt, men jeg kan godt forstå, hvorfor de spurgte, da Djämes Brauns univers kan hælde til det meget syrede og eksperimenterende, som Steppeulvene også stod for.

Selv om deres tekster til tider kan lyde som en eskapade af improvisation, er der dybde og tyngde. Man føler oprigtigt, at man er under nattehimlen i Nepal. Selv som stålsat hiphopper måtte jeg overgive mig til deres opfindsomhed.

3. Bogen "Den niende indsigt" af James Redfield

Jeg læste den, da jeg var 20 år gammel og lige var flyttet til København. Den er filosofisk, men er pakket ind i fiktion og handler om en ekspedition, der tager til Peru for at finde nogle gamle skriftruller. Rullerne kan neutralisere al religion, fordi de afslører sandheden om livet.

Kort fortalt handler den om, at du skal være åben for, at visse folk, du møder på din vej, har et vigtigt budskab. Og du har måske selv noget, du skal hjælpe et andet menneske med. Den handler både om at tage initiativ og give plads til hinanden. Gang på gang viser den mig, at karma virker, og tilfældigheder ikke findes.

/ritzau fokus/