Inviter allerede nu familie, venner, naboer eller arbejdskollegaer til at cykle med på en af distancerne til Lollandsløbet søndag den 21. august 2011.
Få en rigtig hyggelig dag sammen med familien (børn og voksne), venner, naboer eller kolleger ved at deltage i Lollandsløbet med start og mål i Krøyers Gård ved Kvickly i Nakskov.
Det er ingen dårlig ide allerede nu at cykle nogle ture sammen, både børn og voksne eller hvem man nu vil køre løbet og diverse træningsture med.
Til Lollandsløbet kan man inden cykelturen mødes og hygge sig til morgenbuffet i Krøyers Gård fra kl. 9 – 10.
Der er rasteplads i Halsted, Birket, Skibevejen og Østofte på ruterne afhængig af, hvilken distance (27 km., 45 km., 77 km. og 114 km.) man vælger.
Første start er kl. 10 for 114 km. Den koster 100 kr. Kl. 10.15 starter 77 km. som koster 65 kr., kl. 10.30 starter deltagere på 45 km. Den koster 50 kr. og kl. 10.45 sendes deltagerne på 27 km. ruten af sted. Prisen for den er 35 kr. Børn under 14 år kører med for 20 kr. De skal være ifølge med voksne.
De to familieruter på 27 km. og 45 km. er velegnede til hyggeture. Rigtig hyggeligt bliver det, hvis man kan få venner, der ikke cykler, til at udgøre et ”heppekor” og sørge for et ekstra depot ude på ruten. Måske går den valgte rute forbi bekendte. Det giver også mulighed for et ekstra pitstop.
Rigtig festligt kan det blive, hvis man pynter sin cykel måske med blomster og flag.
Når man kommer i mål i Krøyers Gård, kan man indløse sine bonner: én til et glas øl eller sodavand og én, der giver 10 kr. rabat på en stor grillpølse og ganske gratis kan man lytte til musik fra Vitamin Jazz.
Bestiller man et diplom ved indskrivningen, der foregår indtil 10 min. før start, får man det udleveret ved hjemkomsten.
Vil man hygge sig efter løbet med det helt store måltid, er Brian Friis’ Grill klar med grillbuffet, der dog skal bestilles på forhånd.
Er man til de længere ture med mere fart på eller skal man lige have afgjort et lille væddemål om hvor langt man kan cykle, så er distancerne på 77 km. og 114 km. perfekte til det.
Man behøver dog ikke at køre ”væddeløb” på disse distancer, man kan også cykle stille og roligt og nyde den meget smukke natur, som ruterne går gennem: Halsted, Vesterborg, Ravnsby Bakker, langs Kældernæs Skov og rundt om Maribo Søerne.
Lollandsløbet er arrangeret af Lions Club Nakskov og Nakskov Cykle Club. Programmet kan ses på www.nakskov-cc.dk eller det fås ved henvendelse til Anny Hansen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker