Lomborg: Københavner-aftalen er værdiløs

Fogh-regeringen er holdt op med at lytte til Bjørn Lomborg. Det fortalte forfatteren på Junior Chamber Internationals forårskongres på Lalandia i weekenden. I stedet for er det klima- og energiminister Connie Hedegaard ( C ), der alene tegner regeringens politik på området, og den handler om kraftige reduceringer på CO2-forbruget. Det huer ikke Lomborg.  
- Det er billigt for Connie Hedegaard at love en masse i København, for hun er ikke den, der skal sidde i 2020 og føre det ud i livet, siger Bjørn Lomborg, der betragter en københavner-aftale om CO2-reduktion lige så værdiløs som Kyoto-aftalen.
 
- Vi vil betale ulandene en masse penge, men i sidste ende vil ingen af de lande, der skriver under på aftalen, leve op til den alligevel. Hvis klimamødet ender i sådan en aftale, vil kampen mod den globale opvarmning endnu engang gå i stå. For Bjørn Lomborg er det vigtigt, at man i stedet for at spilde tid på at tale om at reducere verdens CO2-forbrug, investere pengene i at finde alternative løsninger.
 
Gik landene sammen om at skyde penge i forskning og udvikling af ikke CO2-udledende energi-teknologier, ville det gavne klodens klima langt mere. - Ved at investere 0,05% af bruttonationalproduktet ville landene kunne rejse 25 milliarder dollars om året til denne forskning. Det er ti gange mere end man bruger i dag, men vil samtidig være ti gange mindre end, hvad Kyoto-aftalen koster. Forskellen er, at denne aftale vil nytte noget, siger Bjørn Lomborg.
 
At den kurs som statsministeren og Connie Hedegaard er slået ind på, hvor det hele handler om at reducere CO2-forbruget er forkert, illustrere Bjørn Lomborg med diverse grafer. Hovedpointen kommer, da han fremviser en graf for Kyoto-aftalens betydning for den globale opvarmning.
 
- I bedste fald vil aftalen udskyde den globale opvarmning med fem år, men reelt vil det blot være en enkelt dag. Samtidig maner han endnu engang til besindighed. Følgerne af den globale opvarmning er meget overdrevne, forklarer Bjørn Lomborg, og bruger som eksempel dødsfaldene vil hedeslag.
 
- Det er rigtigt, at der eksempelvis i England i 2050 vil dø 2.000 flere af hedeslag, som følge af temperaturstigninger, men ingen taler om, at 20.000 færre vil dø af kulde. Spørgsmålet er så, om man skal redde de 2.000 eller de 20.000? Debattøren, der i 2002 blev udnævnt til Fogh-regeringens "Institut for Miljøvurderinger", slår fast, at han stadig taler med regeringen. - Men det er åbenlyst, at de ikke lytter. FN's Klimatopmøde finder sted fra 30. november til 11. december.