Det er slut med Maribo Boldklubs Venners blå kasser på Torvet i Maribo. De mange lopper vil de frivillige dog stadig sælge, det sker blot fra P. Hattens Gård i Jernbanegade. Arkivfoto: Claus HansenClaus Hansen
MARIBO: I over 30 år har Maribo Boldklubs Venner været en del af lørdagslivet på Torvet i Maribo, når de blå kasser med lopper blev kørt frem. Sådan bliver det dog ikke i fremtiden.
Når en ny loppesæson begynder for Maribo Boldklubs Venner 9. april, vil der ikke længere være salg på Torvet. I stedet for vil der være endnu mere samlet i P. Hattens gamle bygninger i Jernbanegade.
- Vi har ikke længere kræfter og ressourcer til at køre de mange lopper frem og tilbage til Torvet om lørdagen, fortæller formanden for Maribo Boldklubs Venner, Jørgen Brædder.
Normalt skal der køres 50 kasser med lopper op til Torvet, og omsætning står ikke mål med det store arbejde.
Fordi vi ikke skal bruge tid på at pakke og køre lopperne, har vi mere tid til virkelig at gøre noget ved loppesalget.
Jørgen Brædder, formand
Nok er der masser af frivillige loppesælgere - omkring 50 har meldt sig til at hjælpe i den kommende sæson - men gennemsnitsalderen har det med at stige et nøk år efter år.
Annonce
Lopperne bliver rykket fra Torvet og ind i lagerhallerne ved de gamle P. Hatten-bygninger i Jernbanegade. Her står formand Jørgen Brædder ved nogle af de gamle blå kasser. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
Når venneforeningen flytter lopperne væk fra Torvet, betyder det også, at man helt holder lukket de dage, hvor der kun var salg fra de blå kasser. Det bliver altså hver 14. dag, at Maribo Boldklubs Venner åbner for loppesalget i Jernbanegade. Men så får den også fuld skrue, og der er masser af lopper fra de små nips til de store møbler.
Jørgen Brædder er ikke i tvivl om, at nogle af de frivillige sælgere kommer til at savne Torvet.
- Det var en helt speciel stemning, for vi var jo en del af livet på Torvet.
Til gengæld tror han ikke, at det får den store økonomiske betydning. Håbet er i hvert fald, at salget fortsat vil være højt og dermed komme ikke mindst Maribo Boldklubs unge til gavn.
- Fordi vi ikke skal bruge tid på at pakke og køre lopperne, har vi mere tid til virkelig at gøre noget ved loppesalget, siger formanden.
I øjeblikket går hjælperne og stiller op, sorterer og sørger for at alt er klar til 9. april. Når loppesalget begynder, vil der være åbent fra klokken 9.30 til 13, og de seks dage, hvor der er onsdagsmarkeder i Maribo, bliver hallerne med lopper også åbnet. Der vil åbningstiden være fra klokken 10 til 17.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde