Lukker for vandet i Horslunde

En række husstande på Horslunde-egnen berøres af et kloakarbejde, som i dag er gået i gang.

Der skal nedgraves nye kloakrør tæt på vandrørene, og risikoen for at vandrørene skrider og knækker hvis der er tryk på, er for stor, oplyser Palle Hansen fra Horslunde Vandværk.

Derfor lukkes der på en række veje for vandet i dag, torsdag og fredag i tidsrummet klokken 7.30-15.
Det gælder Pederstrupvej fra Søndertoftevej og udefter. den del af Ørsløkkevej der ligger nærmest Pederstrupvej, Reventlowvej, Langesøvej og Søndertoftevej.

- Der bor ikke voldsomt mange på vejene, og vi har adviseret en hestepension. Desværre er der en risiko for at arbejdet skal fortsætte i næste uge, og det giver vi så besked om. Men i weekenden er der normal vandforsyning, oplyser Palle Hansen.




En række husstande på Horslunde-egnen berøres af et kloakarbejde, som i dag er gået i gang.

Offentliggjort Sidst opdateret