Der er væsentlige ændringer på vej omkring trafikforholdene på Axeltorv i Nakskov.
Nakskov 2030 oplyser, at torvet fremover vil blive spærret for indkørsel, hvis man kommer fra Vejlegade. I stedet skal al varekørsel til torvet fremover foregå ad Nygade og videre op gennem Søndergade.
Det vil fortsat være muligt at køre ind på Axeltorv fra Vejlegade, hvis man svinger til venstre, men muligheden for at køre ligeud bliver fjernet.
- Årsagen er, at vi oplever uhensigtsmæssig og ulovlig kørsel samt parkering på Axeltorv, hvorfor det er nødvendigt at begrænse muligheden for at sikre pladsen på Axeltorv som et trygt og sikkert sted for ophold og færdsel til fods, skriver Nakskov 2030 i et opslag, som Folketidende har fået tilsendt.
Annonce
Leder af Nakskov 2030, Henrik Madsen, uddyber overfor Folketidende, at det er en del af planen for det ombyggede torv, at man vil skabe en mere entydig og sikker afvikling af trafikken på torvet.
- Vi er blevet opmærksomme på, at rigtig mange fortsat kørte ligeud og ind på torvet, men det skaber for mange farlige situationer. Trafikken blev faktisk farligere end tidligere, fordi det nu er en mere åben plads, forklarer han.
Indkørslen er endnu ikke spærret permanent, men det skyldes det renoveringsarbejde, som er i gang ved Axeltorv 11. Så snart det arbejde er færdigt, vil der blive sat pullerter op som permanent afspærring, oplyser Henrik Madsen.
Han tilføjer, at det fortsat vil være muligt at parkere på torvet og i de bagvedliggende gader.
Axeltorv blev genindviet sidste sommer efter en omfattende ombygning.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker