Et brag rystede lørdag aften klokken cirka 22.45 store dele af Bandholm, og fik fejlstrømsrelæerne til at slå fra i flere huse. Et lyn fra aftenens voldsomme tordenvejr havde slået ned i byen, uden nogen dog vidste hvor. Det svar kom søndag morgen, da graveren ved Bandholm kirke kørte forbi sin arbejdsplads for lige at sikre, at der ikke var sket noget. Men det var der.
Det er virkeligt slemt, og en ret alvorlig situation for kirken.
Birgith Arvegård Jørgensen
Lynet havde slået ned i kirkens spir, og havde slået et stort hul i taget på spiret og flere mindre huller.
På kirkegården ligger der mindre stykker af skifer spredt ud mod alle verdenshjørner. Det vidner om de kræfter, som er på spil under et tordenvejr.
Alvorlig skade på kirken
Mandag formiddag var menighedsrådsformand Birgith Arvegård Jørgensen oppe for at besigtige skaderne på kirken.
Annonce
- Det er virkeligt slemt og en ret alvorlig situation for kirken, siger hun efterfølgende.
Fakta om kirken
Bandholm kirke er en af de yngre lollandske kirker. Den blev indviet 16. december 1874, og kan altså næste år fejre 150-års jubilæum.
Kirken blev tegnet af arkitekt H. Sibbern, der også har slået stregerne til en stor del af bygningerne under Knuthenborg Gods.
Bandholm kirke er inspireret af den romanske og gotiske arkitektur.
- Alt elektricitet i kirken er ødelagt. Elkablerne er simpelthen brændt af, og er visse steder sprunget ud af væggen. Det betyder, at vi hverken har lys, varmestyring eller strøm til fjernvarme og orgel, forklarer Birgith Arvegård Jørgensen.
Heldigvis regnede det
Håndværkere er allerede i gang med at afdække skaderne, men da der er tale om en forsikringssag, kan menighedsrådet ikke bare sætte gang i en udbedring af de ødelæggelser, som har ramt kirken. Menighedsrådet har også informeret stiftet, og nu handler det så blot om at vente på, at skaderne bliver vurderet.
Der er spærret af omkring kirkens tårn, og håndværkerne var mandag i gang med at afdække skaderne, så kirken ikke bliver yderligere ødelagt, mens man venter svar fra forsikringsselskabet. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
På en ellers ulykkelig aften for Bandholm kirke, kan Birgith Arvegård Jørgensen dog finde lidt trøst. For sammen med det kraftige tordenvejr kom der en ordentlig skylle regn.
- Den har uden tvivl været med til at forhindre, at der er gået ild i kirken, siger hun.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned