Lys forude efter stort mandefald
Aktivitets- og træningscentrene på plejecentrene Skovcentret i Nakskov (billedet) og Bøgevænget i Holeby har været lukket. Foto: Kim Løwenstein, arkivfoto
Kim Løwenstein, arkivfoto
Hjemmeplejen er ovre de værste coronaudfordringer, vurderer sektorchef.
LOLLAND Efter en periode specielt omkring jul og nytår med meget fravær grundet coronasmitte forventer sektorchef snarlig normal drift og serviceniveau indenfor hjemmepleje og på plejecentrene i Lolland Kommune.
- I starten af uge to skulle vi gerne være tilbage på normalt niveau, siger sektorchef for Ældre og Sundhed i Lolland Kommune, Søren Wollesen.
- Både op til jul og mellem jul og nytår har hjemmeplejen været udfordret af et stort fravær grundet corona - enten som smittede, syge eller folk, som har været i isolation. Det har betydet, at vi kun har kunnet tilbyde en nødtørftig hjælp, hvor den personlige pleje har været prioriteret frem for anden hjælp.
- Specielt i Holeby-området har det været svært med mange syge, og hele kommunen har da også været i nødberedskab siden et par uger før jul, siger Søren Wollesen.
Konsekvensen af den store smitteudbredelse har blandt andet været, at aktivitets- og træningscentrene på plejecentrene Bøgevænget i Holeby og Skovcentret i Nakskov har været nødsaget til at lukke ned.
Personalet i hjemmeplejen og på plejecentrene i kommunen bliver testet to gange ugentligt for corona. Ligesom de skal kunne forevise coronapas.
- Vores forventning er nu, at vi er ovre det værste, og at vi i næste uge kan komme op på normalt niveau, siger Søren Wollesen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde