Lystsejlerne i Rødbyhavn er ved at få et nyt hus
Det nye hus til lystsejlerne ligger ud for den del af Vestre Kaj, hvor lystsejlerne har deres anliggerpladser. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Hidtil har havnen kunnet stille faciliteter til rådighed i den tidligere cementvarefabrik - men den har Bredgaard Bådevæft overtaget
Rødbyhavn Den kommunale havn i Rødbyhavn er ved at få bygget et nyt hus til havnens gæstende lystsejlere.
Det nye hus skal erstatte de faciliteter, havnen hidtil har stillet til rådighed for sejlerne i et hus i tilknytning til den tidligere Sydlolland Cementvarefabrik. Den er nu overtaget af Bredgaard Bådeværft, og dermed stod havnen uden toiletter og bad til gæsterne. I forbindelse med sæsonen har havnen i stedet lejet mobile faciliteter, mens firmaerne Svend Krag og Pilemand bygger og indretter det nye hus.
Foreløbig er huset rejst - men der mangler endnu både væg- og tagbeklædning og den indvendige indretning. På taget kommer der tagpap og på væggende vedligeholdelsesfrie plader i antracitgrå.
Det nye hus er på 5,6 gange 5,6 meter og kommer til at indeholde fire kabiner med toilet og bad - heraf det ene med størrelse og indretning til handicappede. Med betalingen af havnepengene får lystsejlerne også en kode, der skaffer dem adgang til huset.
Budgettet for det nye hus på havnen er på omkring 600.000 kroner.
Rødbyhavn har årligt omkring 600 lystsejlere på besøg. Alt efter bådens størrelse, afkræves de mellem 140 og 195 kroner i havnepenge, når havnens folk tager deres morgenrunde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned