Badebroen på Hestehoved får først den planlagte sauna i sensommeren. Om selv broen kan renoveres nu, før badesæsonen, er uklart. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Projekt på badebroen på Hestehoved udskydes.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Igennem en måneds tid har avisen spurgt til, hvornår renoveringen af badebroen på Hestehoved og byggeriet af den planlagte sauna påbegyndes.
Nu må programdirektør Tim Jeppesen fra Nakskov 2030 skuffe med, at det formentlig først bliver efter badesæsonen:
- Der er to ting, der driller, så konklusionen er, at vi nok ikke kommer i gang på denne side af badesæsonen, men måske kan vi godt alligevel gå i gang med den lette renovering af selve badebroen, siger han.
- Det har været en udfordring at få brohovedet til at kunne rumme det, vi ønsker, indenfor den tilladelse, som Kystdirektoratet har givet. Men nu har arkitekt Philip Rasmussen fået en idé, så omklædningsrum kan være under broen, fortæller Tim Jeppesen.
Det andet, der driller, er, at leveringstiden på træ og materialepriserne er steget her under corona-pandemien, så det bedste bud er, at arbejdet påbegyndes i midten af august.
Annonce
Arbejdet er i øvrigt så dyrt, at det skal i udbud. Park og Vej vil kunne byde, hvis den kommunale afdeling har kræfter til at udføre det, oplyser programdirektøren.
Badebroen på Hestehoved er nedslidt, og der er ydet et tilskud på 900.000 kroner fra Realdanias program "Underværker," som sammen med et tilskud fra Nordea-fonden på 325.000 kroner og fra Nakskov 2030 på 200.000 kroner har muliggjort den nødvendige opgradering.
Pengene er givet til at istandsætte selve badebroen samt at supplere med sauna til vinterbaderne og ekstra omklædningshus.
Broen skal have et nyt brodæk af egeplanker, og gelænderet lakeres hvidt.
Der indrettes sauna i den eksisterende lille bygning for enden af badebroen, og nye omklædningsrum i "kahytter" i en forlængelse af broen, der afsluttes med en solnedgangstrappe. Foto: Tegning: Philip Rasmussen/ ByogLandskabTegning: Philip Rasmussen/ ByogLandskab
Der indrettes sauna i den eksisterende lille bygning for enden af badebroen, og nye omklædningsrum i "kahytter" i en forlængelse af broen, der afsluttes med en solnedgangstrappe. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker