Mad og underholdning i Sakskøbing
Mød Folketidendes David Arnholm ved et af arrangementerne. Pressefoto.
Pressefoto.
SAKSKØBING: Hotel Saxkjøbings fællesspisning med quiz-aften på "verdens bedste mandag", har nu været i gang en måneds tid, og det viser sig at en ret husmandskost med efterfølgende quiz og præmier tiltaler mange, og lige nu er der kun fire aftener tilbage.
Mandag den 21. november kan du møde Lollands borgmester som quizmaster. Menuen denne aften er Sprødstegt flæsk med persillesovs, syltede rødbeder, to slags sennep og blandet salat
Mandag den 28. november er aftenens quizvært Folketidendes egen nyhedsredaktør David Arnholm der har lavet en forrygende quiz. Menuen denne aften er Bagt kulmule med sennepssovs, peberrod og bagte rødbeder
Mandag den 5. december bliver hektisk med sjov og larm når NFC U12,14 og 16 pigehold er medværter og quizmaster til fællesspisningen. Menuen denne aften er: Flæskesteg med sprød svær, brunede og hvide kartofler, skysauce, rødkål og salat af grønkål med æbler,
Mandag den 12. december er det formidlingsfællesskabet med forfatter, journalist og historiker Freja Anduin og forfatter og coach Gittemie Eriksen som laver quizzen til fællesspisningen. Mon ikke der kommer et par gode krimihistorier fra Lolland at gå med hjem. Menuen er denne aften Confiteret andelår med rosenkål, salat af purpurkål med pære, skysauce monteret med andefedt og ovnstegte kartofler.
Dørene åbnes 17:15. Klokken 18:00 er der mad - og derefter quizzes
Reservation er nødvendigt - og når man ikke at være med i denne runde, kommer en ny runde på et senere tidspunkt, forsikrer hotellet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde