Formentlig med virkning fra 1. august 2009 vil Lolland Kommune være klar til at kunne tilbyde alle kommunens børnehavebørn et sundt frokostmåltid.
Den hjemmesmurte madpakke skal altså ud af børnehaven, og i stedet skal de 3- til 5-årige spise et måltid, formentlig leveret fra et centralkøkken.
Hvordan madordningen på Lolland bliver, har politikerne i børne- og skoleudvalget dog ikke taget stilling til endnu. Først på mødet i december får de fremlagt et forslag til kostpolitik samt et bud på, hvem der vil kunne producere maden.
Det er regeringen og Kommunernes Landsforening, der har indgået aftalen om, at børnehavebørnene skal have et sundt frokostmåltid - betalt af forældrene selv.
Pædagogerne er dog ikke ubetinget begejstrede for ordningen. De forudser blandt andet, at de spontane udflugter må droppes, fordi de skal være hjemme i institutionen til bestemt tid for at vente på den bragte mad.
- Det vil også irritere os, hvis det bliver sådan, siger pædagog Marianne Bæk fra Børnehuset på Skovsgårdsvej i Nakskov og tilføjer:
- Så tit, det kan lade sig gøre, går vi på udflugt, og børnene har deres madpakker med. Vi går som regel hjemmefra ved 9.30- eller 10-tiden, og er tilbage ved 14-tiden. Hvis vi skal vente på mad, der bliver bragt ud, vil det låse os fast i institutionen. til et nyt.
Marianne Knudsen
mk@folketidende.dk
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker