Madprogram anmelder lokal restaurant
I sit radiopgram anmelder Martin Kongstad onsdag eftermiddag restaurant Gonzales Feilberg i Nakskov.. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Martin Kongstad fra "Bearnaise er Dyrenes Konge" anmelder onsdag en lokal restaurant.
NAKSKOV En af Danmarks førende madanmeldere - Martin Kongstad fra radioprogrammet "Bearnaise er Dyrenes Konge", der sendes på Radio 24syv - er blevet begejstret for Lolland-Falster. Så begejstret, at han i sin udsendelse onsdag klokken 14.05 bringer en anmeldelse af restaurant Gonzales Feilberg, der ligger på Axeltorv i Nakskov.
Selve programmet er et juleprogram, der handler om alt muligt andet end Lolland-Falster, men madanmeldelsen - der som altid indtales af skuespilleren Claes Bang - gør altså udsendelsen ekstra interessant for lyttere på Sydhavsøerne.
Karakteren - der gives på den gode, gamle 13-skala - skal ikke røbes her. Men nævnes kan det, at Martin Kongstad både får smagt på øl fra Krenkerup, en terrine af kanin, kroketter med kalvehale og brisler, torsk fra Langø med garniture fra lokale marker samt en bid lammekrone.
Martin Kongstad har i øvrigt en plan om engang til efteråret at vende tilbage til Lolland-Falster for at gøre mere ud af Sydhavsøerne i sit radioprogram.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde