Der bliver brugt noget tid på at komme udenfor og røre sig. Her holder Freja og Micklas pause under en tur på Jernbanestien. Foto: PtivatPtivat
To job og to børn at undervise og passe. Familien Christensen prøver at få det bedste ud af det.
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
RØDBYHAVN - Vi hygger os med at være hjemme. Man er nødt til at have ja-hat på.
Det siger Miriam Christensen, der bor i lejlighed i Kongeleddet med sin mand Palle og børnene Freya på 11 år og Micklas på seks.
Lige nu er dagene præget af de restriktioner, coronavirussen har medført, og som blandt andet har ført til, at børnene ikke kan komme i skole. Freya går i 5. klasse og Micklas i 0. klasse på Rødby Skole.
- Vi er heldige at have mulighed for nødpasning, siger Miriam.
For det er ikke altid, puslespillet kan gå helt op, når der også er arbejde at passe. Palle arbejder lige nu hver anden dag, og Miriam kan afspadsere fra jobbet som delikatesseleder i Meny i Maribo.
Annonce
- Der kan vi rokere lidt rundt, siger Miriam, der som uddannet slagter kan være med til at sikre fleksibilitet, når der i øjeblikket kun er et halvt hold i afdelingen ad gangen.
Hun er hjemme hos børnene og starter dagen med fælles morgenmad og med at skaffe et overblik over, hvad børnenes skoledag skal indeholde.
Hver dag bliver der via skolernes kommunikationskanal Aula lagt en plan ud - noget, der skal læses, og matematikopgaver på iPad'en.
Forleden fik Freya i hjemkundskab til opgave at lave en ret, som hun skulle fotografere og sende billedet til læreren: Det blev lakselasagne.
Familien lægger vægt på at undgå stress og sørger for, at de anderledes dage også bliver på børnenes præmisser.
Hvis der er tidspunkter, hvor den store kabale med fridage og afspadsering ikke går op, gør familien brug af nødpasningen.
- Det er meget fleksibelt. Vi giver bare besked, når vi ved, hvornår vi har brug for det, siger Miriam Christensen.
En stor del af tiden bliver brugt på at komme ud og på at få bevæget sig.
- Vi løber en tur, eller børnene spiller bold, fortæller Miriam.
Når det gælder legeaftaler, har familien fulgt udviklingen i holdningen fra myndighederne. Lige nu hedder det, at børnene gerne må have legeaftaler, og Micklas har leget med en kammerat på legepladsen ved lejligheden. Her var der ikke andre, og begge børn er sunde og raske.
Annonce
- Jeg har da sagt til min mand, om vi er de rigtige at tale med, når det handler om at få tingene til at hænge sammen, siger Miriam. Trods deres eget "puslespil", er hun bevidst om, at der er andre familier, der er mere udfordret i disse uger.
Værsgo. Freja fik i hjemkundskab til opgave at lave mad - det blev en lakselasagne, som der blev sendt billede af til læreren. Foto: PrivatPrivat
Freja, Palle, Micklas og Miriam Christensen har en meget anderledes hverdag: - Men vi hygger os. Foto: PrivatPrivat
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie