Mand dømt for at true sin svoger
Retten i Nykøbing har behandlet en sag om en mand, der truede sin svoger. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En mand har fået en betinget dom, efter at han holdt en kniv over sin svogers hoved og truede med at "placere" den i det.
RØDBY En 46-årig mand er blevet dømt for på en adresse i Rødby at true sin svoger med en kniv. Det skete 15. maj ved 16.30-tiden. Her stod han med en kniv i hånden og sagde noget i retning af "Jeg placerer kniven i hovedet på dig".
I retten nægtede den 46-årige sig skyldig. Han erkendte ganske vist, at han havde ringet til svogeren, fordi svogeren skulle komme og hente et redskab, som var blevet stjålet fra svogeren. Og jo, han havde også haft en kniv fremme, da svogeren og en anden mand kom, for han følte sig truet. De havde blandt andet banket hårdt på ruderne, forklarede han.
20 dage betinget
Det afviste svogeren og den anden mand, som til gengæld begge fortalte, at den 46-årige havde holdt en kniv i fingrene over svogerens hoved og fremsatte truslen. Og den forklaring fandt retten mest troværdig.
Dommen lød på 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år, hvor han skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen. Han skal desuden undergive sig behandling for alkoholmisbrug og - hvis Kriminalforsorgen vurderer, at det er nødvendigt - undergive sig psykiatrisk behandling.
Han fik også konfiskeret kniven og blev pålagt at betale sagens omkostninger.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker