Mandags-følelsen: Måtte udskyde åbning
Coma i Holeby måtte alligevel lige holde lukket i nogle timer mandag eftermiddag. Men tirsdag morgen klokken 07.00 åbner dørene for den nye butik.
Birgitta Andersen
I Holeby åbner den nye butik klokken 7.00 tirsdag morgen tidlig.
HOLEBY: - Jeg vil altså gerne være helt klar, når kunderne kommer ind i den nye butik.
Købmand i Coma Holeby Thomas Løje vejede for og imod, da det stod klart, at en del stadig manglede, hvis der skulle åbnes i den nye butik mandag eftermiddag, skønt varerne allerede står i snorlige linjer.
Derfor blev beslutningen - efter en kort rådslagning med Coma-kædens ejer Henrik Jensen - at den gamle butik på Vestervej 111 skulle lukkes mandag eftermiddag lidt før klokken 17, mens den nye Coma-butik på Vestervej 3c åbner tirsdag morgen klokken 07.
- Så håber vi, at vi kan få det hele klar. Der vil jo altid være startvanskeligheder, men fra i morgen tirsdag er der åbent fra syv til syv, smilede Thomas Løje lettet, da beslutningen var truffet.
Den gamle Coma på Vestervej 111 har nu haft åbent for sidste gang. Dermed er en æra slut på dén adresse, mens en ny starter lidt længere nede ad gaden i morgen tidlig.
Læs alt om den nye butik i morgendagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned