Mange mennesker blev tiltrukket af aftensalget

Torsdagens aftensalg i sidste uge tiltrak rigtig mange mennesker fra by og egn. Der var også en rigtig hyggelig efterårsstemning både i og udenfor forretningerne, hvoraf flere havde gjort en del ud af udstillingerne. Ikke kun i vinduerne, men også foran forretningerne i gågaden.
På et tidspunkt vrimlede det rent faktisk med mennesker, der i stort omfang ikke var ræde for at hive “muldvarpen” op i aftenlyset...
Med andre ord var der godt gang i salget i flere butikker, der også benyttede aftensalget til at skilte med ekstra gode tilbud for stort sagt enhver smag.
Den hyggelige stemning blev således leveret fra flere sider så som den store, lysende græskarmand, udendørs pandekagebagning, bål og ikke mindst glad musik leveret af den vandrende guitarist Lars Sørensen.

Masser af hygge og gode tilbud i domkirkebyen.

Offentliggjort Sidst opdateret