Mange stod i kø til kirken
Allerede før dørene åbnede klokken 15, stod folk klar til at sikre sig en plads til julegudstjenesten. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Kirke godt besøgt, da kampen om de gode pladser gik.
NAKSKOV Få ting kan få nakskovitterne ud i decemberkulden som tanken om julegudstjenesten i Sankt Nikolai Kirke, viste det sig onsdag eftermiddag.
For at organisere de altid velbesøgte gudstjenester juleaftensdag bedst muligt havde man valgt at lave et billetsystem, som efter planen skulle lade kirkegængerne komme og reservere pladser til de i alt tre gudstjenester 24. december.
Officielt skulle uddelingen af billetter begynde klokken 15, men et kvarter før tid var våbenhuset så fyldt med håbefulde besøgende, at de store døre ind til kirkeskibet blev slået op.
I køen stod Anke Lærke. Hun skulle have billetter til den mest populære gudstjeneste, den klokken 15, så hun var dukket op i god tid.
- Jeg skal være sikker på, vi kan få billetter til gudstjenesten klokken 15. Det er en god start på min juleaften, og det er en tradition gennem mange år. Nu kan vi ikke synge med i år, men så kommer kirkekoret og synger, det glæder jeg mig til at høre. Jeg har heldigvis fri i dag, så jeg fik æren af at hente billetterne. Vi har gjort det, siden børnene var små, så det er lidt af en tradition, forklarer Anke Lærke.
Menighedsrådsformand for Sankt Nikolai Kirkes Menighedsråd, Mogens Warrer, var godt tilfreds med eftermiddagens forløb, da han talte med Folketidendes udsendte.
- Vi vil sikre, at folk ikke får en dårlig oplevelse på juleaftensdag, hvis de kommer med deres børn og ikke kan få en plads. Der er stadig ledige pladser ved de tre julegudstjenester - vi udleverede i alt 179 billetter onsdag, og interesserede kan fra på mandag henvende sig til kirkekontoret på Svingelsvej 80 og få udleveret op til seks billetter per familie, oplyser Mogens Warrer.
Læs også artiklen: Adgangskort til julen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker