Mange vil have huen på i Maribo

Der har igen i år været meget stor søgning til Maribo Gymnasium. Mod normalt ca. 100 ansøgere er der i år 125 elever, der ønsker at starte til august. Ved at oprette 5 nye klasser på gymnasiet kan man undgå venteliste som i hele efteråret 2008. Med den nye klasse undgår man også store klasser med 30-32 elever, som man ser mange andre steder.

Elever og lærere er glade for udsigten til de små klasser, idet det øger både elevernes trivsel og udbytte og gør lærernes arbejdstilfredshed større.

Maribo Gymnasium er således også parat til den kommende bro til Tyskland. En del af arbejdskraften forventes at flytte til Lolland i hele byggeperioden, og deres store børn kan således komme i gymnasiet, siger bestyrelsesformand for Maribo Gymnasium Hans Stige. Han glæder sig i øvrigt ikke mindst over de klare tegn på en stigende gymnasiefrekvens på Lolland.

På gymnasiet er man klar over, at den stigende gymnasiefrekvens betyder flere elever uden tradition i hjemmet for at tage en studentereksamen. Det gælder for 40 % af de nye elever.

- Lærere og vejledere er særligt opmærksomme, og de er et fællesskab for de mange elever, der ikke kan spørge far og mor om hjælp til lektierne, fortæller rektor Henning Aggerholm.




Maribo Gymnasium er blevet et hit blandt de unge på Midtlolland, og gymnasiet opretter en ekstra klasse i det kommende skoleår.

Offentliggjort Sidst opdateret