Mange vil have kommunal hjælp til nedrivning

Borgerne i Lolland Kommune har fået øjnene op for bygningsforfaldet flere steder i kommunen, og mange vil have kommunal hjælp til nedrivning.

Boligkonsulent i Lolland Kommune, Kirsten Wagtberg, bekræfter at antallet af sager på hendes bord er stadigt voksende, og at mange borgere nu selv henvender sig for at få hjælp til nedrivning af ejendomme og huse.
- Faktisk er det sådan, at jeg føler mig løbet over ende og at det er svært at sagbehandle det hele. Samtidig fortsætter kommunen sit bevidste opkøb af nedrivningsmodne ejendomme på tvangsauktioner, ligesom der sker anmeldelser af sundhedsfarlige ejendomme og ejendomme med skimmelsvamp, siger Kirsten Wagtberg.

Og nu bliver der så også mulighed for at se på forfaldne avls- og driftsbygninger samt saneringsmodne industribygninger. Det er under overvejelse i kommunen i øjeblikket.




Borgerne i Lolland Kommune har fået øjnene op for bygningsforfaldet rundt omkring.

Offentliggjort Sidst opdateret